Velkommen til GIC

Atletik & motion

Seneste Nyheder

Atletik er en idrætsgren som af består af et antal løbe-, spring- og kastediscipliner. Ordet atletik stammer fra det græske ord athlos, som betyder konkurrence.

Atletik var på programmet under de første antikke olympiske lege 776 f.Kr.. Flere af atletikkens discipliner er af antik oprindelse og blev, i konkurrencemæssig udformning, grundlagt i det antikke Grækenland. Men til forskel fra nutidens praksis udførte de græske atleter deres øvelser fuldkommen nøgne.

Atletik var en af de idrætsgrene, som kom med på programmet, da de moderne olympiske lege startede i 1896. Kvinder deltog første gang i legene i 1928 i Amsterdam. Atletik har været en del af OL-programmet siden.

Atletik i moderne tid bliver oftest arrangeret på et atletikstadion med en 400 meter lang løbebane. Disciplinerne kast og spring udføres i banens inderkreds. Der findes også landevejs-, gade- og crossløb som arrangeres udenfor atletikstadion.

International Association of Athletics Federations, en international organisation, som formidler de overordnede mål i international atletik, blev grundlagt i 1912. I Danmark organiseres atletik af Dansk Atletik Forbund

De forskellige discipliner inden for atletik kan overordnet inddeles i tre kategorier; banekonkurrencer, kast- og springkonkurrencer og mangekamp. De fleste atleter har kun som mål at dygtiggøre sig på en enkelt af disse discipliner i en enkelt kategori. For atleter der dyrker mangekamp er målet dog at dygtiggøre sig indenfor flere discipliner i de forskellige kategorier. Banekonkurrencer går ud på, at man løber nærmere bestemte distancer på en bane — indenfor hække- og forhindringsløb er der desuden placeret forhindringer på banen. Der er også stafetløb, hvor et hold af atleter løber og afleverer en depeche til deres holdkammerat for enden af en bestemt distance.

Kast- og springkonkurrencer indebærer både kast af forskellige typer objekter og spring. I springkonkurrencer bliver atleterne bedømt på enten højden eller længden på deres spring. Udførslen af længdespring bliver målt fra en markering, og alle atleter der træder over denne markering bliver dømt ude. Ved højdespringskonkurrencer skal atleterne få kroppen over en stang uden at vælte stangen ned fra sine støttepæle. De fleste springkonkurrencer er uden hjælpemidler, dog anvender atleterne specialfremstillede stave til at skubbe sig selv lodret op i luften i disciplinen stangspring.

Kastekonkurrencerne indebærer at der kyles et redskab (såsom en tung kugle, et spyd eller en diskos) fra et fast punkt. Atleterne bliver bedømt efter, hvor langt de kan kaste genstanden. Mangekamp involverer den samme gruppe af atleter, der dog her konkurrerer i flere forskellige atletikdiscipliner. Der gives point for deres præstationer i hver konkurrence, og den atlet der har det højeste antal point efter alle konkurrencerne bliver udråbt som vinder.


Har du spørgsmål til klubben?

Vores sponsorer

Glostrup Idræts Club - Atletik & Motion